Jacob Weinreich: Børn er de mest ærlige læsere der findes
Mail-interview, november 2007
Du har tidligere skrevet voksenbøger. Hvorfor har du nu også valgt at skrive børne- og ungdomsbøger?
Jeg syntes det kunne være sjovt at skrive noget, der ‘bare’ var spændende og underholdende. Børn er meget kritiske læsere. De står hurtigt af hvis de keder sig. For mig er den gode børnelitteratur kendetegnet ved ‘den gode historie’. Det tiltaler mig. Fremdriften. Hvad nu? Hvad sker der mon på næste side? Jeg er meget inspireret af film. En mand som Steven Spielberg, der netop tør ‘bare’ at fortælle den gode historie.
Er der stor forskel på at skrive voksen- og børnelitteratur?
Jeg tror børn er de mest ærlige læsere der findes. De lægger bogen fra sig hvis de keder sig. Voksne – det kender jeg da fra mig selv – kan sidde lidt fast i et par hundrede sider i en halvkedelig roman og tænke: ‘Den har jo fået fine anmeldelser, så den bliver nok snart god’. Derfor tror jeg der stilles større krav til selve fortællingen i en børnebog. Her er der kontant afregning ved kasse 1!
Har du et særligt forhold til gys og spænding, siden du har valgt at skrive inden for de to genrer i din serie Monsterjægerne?
Jeg har altid været stor gyserfan. Jeg har set en million horror- og splatterfilm og læst en del Steven King, Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Jeg har også selv lavet en masse gyserfilm på Århus Filmværksted. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Igen måske fordi der er noget ‘rent’ over gyser- spændingsgenren. Noget ærligt og uprætentiøst. Fungerer det eller fungerer det ikke? Et godt gys, hvad enten det er på film eller i en bog, er en fysisk oplevelse. Man kan mærke det i kroppen. Skønt!
Hvor finder du inspirationen til dine bøger?
I alt hvad jeg læser, ser og hører rundt omkring. Jeg er blevet udstyret med en hjerne der tænker i historier. Næsten hver dag noterer jeg noget ned, der måske kunne blive til en historie. Hvad nu hvis det eller det skete? Hvis der flyttede en vampyr ind nede i kælderen? Hvis jorden blev invaderet af rumvæsener? Hvis kirkegården var fuld af zombier? Og så digter jeg videre.
Hvad læste du selv da du var barn og hvad læser du nu?
Da jeg var barn læste jeg meget Dennis Jürgensen, Bjarne Reuter, Torry Gredsted, Kim, Jan, De fem, De tre detektiver, tegneserier. Blandt mine yndlingsbøger fra dengang kan nævnes: Frændeløs, Tarzan-serien, Den uendelige historie, Solens søn af Martin Elmer – og senere især Stephen King.
I dag læser jeg slet ikke så meget. Det meste af min tid går med at skrive og passe min familie (jeg har to små børn). Men selvfølgelig læser jeg noget. John Fante, Henrik Stangerup, Erling Jepsen, Bent Vinn Nielsen, James Ellroy, Richard Ford, samt en masse om fodbold, Anden Verdenskrig og Mellemøstkonflikten.
Har du altid ville være forfatter?
Jeg har villet være tre ting: Fodboldspiller, filminstruktør og forfatter. Hvis jeg var blevet fodboldspiller, havde jeg nok tjent flere penge …
En del børn og unge drømmer om at blive forfatter, men er det et drømmejob at være forfatter?
På mange måder ja. Det er sjovt at finde på nye historier. Nye karakterer. Jeg har heller ikke noget i mod ensomheden. Man bliver nødt til at kunne lide sit eget selskab time efter time dag ud og dag ind. Men økonomisk er det meget usikkert. Nogle gange kan jeg da godt misunde mine venner, der har et ‘rigtigt’ job og får en fast løn med pension hver den første. Alligevel ville jeg ikke bytte …
Hvordan er din skriveproces? Færdiggør du en bog inden du går videre til den næste eller jonglerer du med flere ideer på en gang?
Jeg plejer kun at skrive på én bog af gangen. Men på det seneste har jeg taget mig selv i at arbejde på flere ting. Måske fordi jeg får flere og flere idéer.
Hvordan føles det at få en bog udgivet og er det svært at læse anmeldelser?
Det er da dejligt at få en bog udgivet. Især de første par stykker er meget stort. Jeg er i skrivende stund på vej med min 12. bog, så jeg render selvfølgelig ikke rundt med armene oppe over hovedet hele tiden. Det bedste er nok når jeg møder folk som har læst en eller flere af bøgerne og kan lide dem. Jeg oplever engang i mellem at folk børn siger til mig, at de normalt synes det er kedeligt at læse bøger – men at de godt kan lide Monsterjægerne. Det er fedt! Generelt har jeg det fint med anmeldelser. Men jeg kan da godt blive ked af det, hvis jeg føler mig misforstået. Bøgerne er jo mine små børn. Jeg lever med dem i måneds- og årevis inden de udkommer. En enkelt gang har jeg kontaktet en anmelder og skældt ham ud. Men det skal man selvfølgelig ikke gøre. Man må sige til sig selv, at når en bog udkommer, må den leve sit eget liv. Måske som når ens børn flytter hjemmefra?
Jacob Weinreich på nettet:
Jacob Weinreichs hjemmeside
Jacob Weinreichs blog