Skrevet af Lone Petersen.
Skrevet af Lone Petersen.
Tanker fra en ordblind bibliotekar
Situationen er klassisk. En låner spørger om bøger til et emne, jeg ikke kan stave f.eks. skizofreni og et øjeblik er jeg totalt blank. Jeg er nemlig ordblind og det sætter altså af og til nogle naturlige begrænsninger i mit arbejde.
Jeg vælger ofte at google problemet. Google er, i mine øjne, en fantastisk søgemaskine. Ikke fordi den finder ufatteligt meget. Det er der andre søgemaskiner som også gør og rent faktisk kan en enorm mængde hits være til mere besvær end hjælp , for hvilken er så de bedste?
Nej Google er fantastisk fordi den, når jeg staver forkert, venligt spørger (jeg forestiller mig i hvert fald at tonen er venlig) Mente du: og herefter staver ordet rigtigt. Er det ikke fantastisk?!
Den funktion har sparet mig for mange pinlige situationer og lettet min arbejdsgang betragteligt.
Men af og til vælger jeg en anden tilgang til problemet. I stedet for at google siger jeg direkte.; ”Nu er jeg temmelig ordblind og det der kan jeg faktisk ikke stave til. Hvordan staver du det?”
Så er reaktionen faktisk altid positiv. (når låneren først er komme sig over overraskelsen ved at stå overfor en ordblind bibliotekar) Det er utrolig så velvillige folk er, når man åbent erkender sit problem og beder om hjælp.
Tit kan de heller ikke stave, det de spørger om. Så laver vi et lille detektivarbejde og løser sammen ”Gåden om stavemåden på det mystiske ord”. Det giver anledning til en god snak om det at være ordblind og hvilken problemer det KAN give i hverdagen.
De samtaler har åbnet mine øjne for en utrolig opdagelse. At være ordblind bibliotekar er ikke en ulempe. Det er faktisk tit en særdeles stor fordel.
Nå ja, der er nogle ting jeg ikke kan stave, men de fleste har jo staveproblemer, når lånerne spørger efter forfattere med udenlandske navne. Klart, jeg skal have alting læst igennem inden det kan sendes ud til ”offentligheden” men får alle ikke læse korrektur inden de spytter brochure ol. ud?
Mit ”handicap” gør at jeg ud fra personlige erfaringer, kan guide både ordblinde og deres pårørende gennem bogjunglen. Især oplever jeg, at mange forældre bliver meget lettede, når jeg røber mit problem. Hvis de ikke selv er ordblinde, er det svært at sætte sig ind i barnets trængsler og så melder der sig så mange spørgsmål. Et af de helt store er. Hvordan i alverden skal mit barn klare sig i en verden der er så krævende bogligt. Hvordan skal han/hun nogensinde få en uddannelse og et job? Her kan jeg berolige dem, der er andre muligheder end gadefejer. Rent faktisk er der mange eksempler på ordblinde som er kommet helt til tops i samfundet.
Det bringer mig til næste pointe. Samfundet er meget bogligt i dag. Før i tiden kunne man som ordblind vælge ”bare” at blive håndværker. Med ”bare” mener jeg ikke at håndværkere på nogen måde er mindre værd end højtuddannede. (med tommelfingrene forkert skruet på, har jeg den største respekt for folk, som uden videre kan reparere og/eller bygge ting) Mit ”bare” hentyder til det faktum, at man før i tiden ikke behøvede at besidde den store læselyst eller færdighed for at blive håndværker. Man kunne faktisk blive en ekseptionelt god håndværker helt uden.
Sådan er virkeligheden ikke i dag. Nu er også de boglige krav på håndværkeruddannelsen skærpet.
Her kommer ufatteligt mange unge i klemme. De forlader folkeskolen med svage læsefærdigheder og er ofte skoletrætte. Oven i købet har mange ikke særligt meget selvtillid. Jeg husker med gru folkeskolens diktat mm. som jeg ALTID dumpede, lige meget hvor meget jeg trænede. Det gav bare så dårlig et selvbillede, hvorfor kan jeg ikke bare lære det? Er det mon fordi jeg er dum eller fordi jeg ikke læser nok på mine lektier?
Heldigvis findes der i dag et væld af hjælpemuligheder. Jeg har gudskelov ikke de store problemer med at læse, men for dem med læsebesvær findes der flere højtlæsningsprogrammer som ganske gratis kan dounloades til ens pc. Så er der mulighed for at finde oplysninger eller ”lege” på nettet, selvom man ikke er jordens største bogorm.
Fagbøger kan som regel fås på lydbog og hvis den ikke gør, kan man få den indlæst. Desuden kan man søge om ekstra tid til eksamener. Det giver ro til at læse/høre opgaven grundigt og til at kontrollere evt. skriftlige svar. Staveproblemer kan afhjælpes med stavekontrollen i computeren.
Desværre er mange ordblinde ikke klar over de hjælpemuligheder der findes. Hvad værre er det er studievejlederen heller ikke. Så får man problemet, for hvordan skal man søge om hjælpemidler man ikke kender til?
Oven i den problematik kommer et andet problem. Det er så utroligt pinlig at indrømme man ikke kan læse ret godt. Derfor holder mange problemet skjult og så er de naturligvis også afskåret fra hjælp.
De mange hjælpemidler kan dog også af og til gøre hverdagen lidt frustrerende Jeg er personligt meget glad for min stavekontrol, men må erkende at den en gang i mellem er årsag til mindre hysteriske anfald..
Af og til staver jeg ordene så mystisk, at pc’en simpelthen ikke kan genkende dem. Den sætter en rød streg under og opgiver at give bud på hvordan den kan staves eller også er budene helt hen i været. Det er simpelthen så demoraliserende, fordi jeg bare ikke kan få den forbaskede røde streg til at forsvinde. (jeg kan selvfølgelig slå stave kontrollen fra, men med tanke på hvor dårligt jeg staver er det nok IKKE løsningen)
Problemet kommer altid når jeg skal stave til som reglt (jip det ser mystisk ud, men jeg kan ikke finde ud af at stave det om så mit liv afhænger af det.) Den slags situationer koster meget tid og frustrationer. Af og til opgiver jeg og finder et andet ord. Det kan jo selvfølgelig også blive en styrke, fordi jeg udvider mit ordforråd og lærer at tænke kreativt. Men fra gang til gang bliver frustrationerne så store at jeg må spørge, hvordan det staves rigtigt.
Så kommer der endnu et stort irritationsmoment. Folk stirrer på mig og udtaler ordet MEGET langsomt og tydeligt. Ærligt talt. Jeg er nu 30 år gammel og har været ordblind hele mit liv. Jeg har taget en bibliotekaruddannelse og en Cand. Mag. Hvis det hjælp at sige ordet langsomt og tydeligt tror I så ikke jeg havde gjort det selv??????
Jeg ved godt folk forsøger at hjælpe men det får mig bare til at føle mig SÅ lille og dum. Så her er et godt råd. Når en person beder jer stave et ord. SÅ STAV DET !!!! Alt andet er nedgørende og ubehageligt for spørgeren.

Som bibliotekar ærgrer det mig, at så mange folk med læsebesvær ikke benytter biblioteket. Jeg kan godt forstå, at huset med de mange bøger er mindre interessant når man kæmper med læseproblemer. Men faktisk har vi mange andre tilbud hos os. Der er lydbøger, der de senere år er blevet meget populære også hos ”normale” læsere. De giver læsesvage alle tiders mulighed for at være med på hypet omkring populære bøger fordi bestsellers ofte indtales meget hurtigt. Hvis man ikke kan finde den titel som interesserer en på det lokale bibliotek så husk at spørge. Den kan være udlånt eller måske har biblioteket den ikke, men så kan den bestilles hjem. Man kan også besøge www.e-17.dk Her kan man direkte bestille bøger hjem til sig selv. Man skal være indmeldt som låner på blindebiblioteket. Det kræver en ordblindeattest eller bevis fra ordblinde-undervisning. Mit råd er: få lavet den attest. Den giver nemlig også ret til mange andre hjælpemidler. Du kan læse på e-17 hvor du kan få den eller måske spørge på dit lokale bibliotek. Hvis de ikke ved det, kan de finde ud af det. Du kan selvfølgelig også ringe til kommunen eller dansk ordblindeforening.
Lone Petersen
Kendisser med dysleksi:
Tom Cruise, Lisa Ekdahl, Ozzy Osbourne, Kronprinsesse Victoria og nå ja, Gummi Tarzan

Hej Lone !
Jeg sad lige og googlede diktat, Da din blog kom frem.
som jeg nikende læste igenem, da jeg også staver meget dårligt.
jeg er faktisk en af de heldige, Der kunne blive håndværker.
Men nu er der kommet et nyt problem, min arbejdsgiver vil forfreme mig også må jeg jo igang igen med at lære det. men jeg synes det flot det du har gemmenført, det svarer vel til at løbe en maraton med en sten i skoen.
Jeg kom forbi din side, fordi jeg har skrevet en artikel om en staveteknik, der kan være af stor nytte for personer, der har problemer med at stave. Jeg vil meget gerne have noget feedback på personer, der vil bruge den alene. Du kan finde den her:
http://underbevidst.dk/nlp/artikler/vis/staveproblemer-ordblind.html
Det er rart at se, at ens indlæg bliver læse:) Jeg har siden jeg lavde dette indlæg oprettet en blog. Den kan I se her http://ordkultur.blogspot.com/index.html
Jeg har læst Søren Andersens artikel og må indrømme, at jeg ikke helt tror på metoden.
Simpelthen fordi jeg ikke kan overskue at skulle bruge metoden på alle ord i hele verden. Det vil jo i mine øjne være nødvendigt. Desuden kræver det at jeg har nogle i nærheden, som kan stave ordene rigtigt for mig i begyndelsen, det hjælper jo ikke hvis jeg visualisere forkert stavede ord.
Jeg kan godt blive bange for at nogle forældre vil benytte denne metode alene og vælge at ”snyde” deres børn for anden specialundervisning. Det tror jeg vil gøre mere skade end gavn. Jeg mener heller ikke det kun handler om at lærer ordene udenad, men om at skabe rum for at man lære at ”gætte” hvordan nye ord staves. Altså at turde at eksperimentere.
Desuden liggere der i artiklen en underliggende tro på ar ingen er ordblinde. Det er bare noget vi bilder os ind. Det kan jeg ikke lide, jeg oplever i hverdagen mange problemer og fik faktisk ikke prædikatet ordblind før jeg nåde gymnasiet. Så op i gennem folkeskolen, måtte jeg ofte kæmpe mod den fordom at når jeg stavede dårligt var det jo bare fordi jeg var doven eller dum. Hvis jeg nu bare tog mig lidt sammen, ville det hele nok gå. Temmelig demoraliserende når man havde brugt hele eftermiddagen på at lære sine staveord og så alligevel stavede forkert.
Faktisk var det lidt artiklens metode jeg brugte. Simpelthen at lærer ordene udenad. Men det er i hvert fald for mit vedkommende begrænset hvor mange ord der er plads til i min hjerne. Derfor fungere det kun med en del af ordene.
Kære Lone
Jeg er tale-læsepædagog og har undervist ordblinde siden 1993 – har også skrevet flere romaner for voksne med læsevanskeligheder. Jeg blev så glad, da jeg læste din artikel – hvor er den god! Der er sådan brug for beretninger fra mennesker, der er ordblinde, om hvordan det er. For der er utrolig mange myter og halve sandheder i omløb.
Jeg får også røde knopper, når jeg hører eller læser udsagn om, at ‘Ordblindhed, det er der ikke noget der hedder’, eller ‘man behøver ikke være ordblind’. En NLP-terapeut har på sin hjemmeside skrevet ‘ordblindhed, nej tak!’ Javel ja. Det svarer lidt til at skrive ‘døvhed, nej tak’. Den der er døv – eller ordblind – ville sikkert også gerne være det foruden, men vedkommende fik ligesom ikke noget valg.
Du fortæller, at du bliver hjulpet af google, når du skal stave et ord. Men hvad med ordforudsigelsesprogrammer som Vise Ord, CD-ord 5 eller Iris Ordbank? Jeg går næsten ud fra, at du godt kender til dem. Ville det ikke være en større hjælp?
Mange hilsner til dig
Liselotte
Hej LiseLotte
Mange tak for din kommentar. Det er rigtigt sødt af dig at foreslå hjælpeprogrammer. Jeg har aldrig brugt dem for engentligt går det meget godt til daglig. Jeg er så heldig kun at være lidt ordblind og ofte kan jeg huske de svære ord. Netop fordi de ser så “underlige” ud.
Det er for øvrigt rigtigt super du skriver romaner for voksne med læsevanskeligheder. Hvis du går ind på min blog kan du se at det er noget jeg i høj grad har efterlyst. Så bare klem på.
Ordblind det er mig !
Hej Lone
Jeg er imponeret !!!!!!!!
det er altid degligt når vi orblinde, tør tale om vors problem.
Det at være ordblind har betydet meget for mig, mere ind jeg selv har villet indrømme.For jeg er ordblind, og jeg vil altid blive mindet om det, for i dette moderne samfund, skal vi alle blive dygtigere og det vil for mit vedkommende sige, at jeg konstant, skal uddanne mig.
Derfor vil jeg skrive lidt om det at være ordblind. På det følelsesmæssige område, det sociale område, og den kamp der vilkårligt er for at få en plads.
Indledning
Jeg er en mand på 41 år, er lykkeligt gift har to dejlige børn, et hus og arbejde. Så burde jeg have styr på alt, det troede jeg også, jeg vidste jeg var ordblind det havde jeg ikke lagt skjul på, men jeg havde lagt låg på mit handicap, først for nylig blev jeg rigtig klar over, at det at stave dårligt er en del af mig. I folkeskolen havde jeg specialundervisning, først var det kun i dansk, men det varede ikke længe før det meste af min tid foregik i et speciallokale, ikke kun i dansk men senere i regning, ja engelsk kunne jeg jo heller ikke, så det med at føle sig speciel kom jeg hurtig til. Klasse kammeraterne var her, og jeg var et helt andet sted. Ja jeg har også gået en klasse om som det hedder!!!!
Min klasse kamerater kunne se mit lille selvværd, det udnyttede de som børn jo gør, ja det gør voksne nu også. En gang fik jeg at vide af min klasse lærer, at jeg kunne ikke blive andet end skrallemand. Efter skolen skal man jo have en uddannelse og hvad kan en ordblind blive???????
Det skal være et håndværk, for god med hænderne, må jeg være, når hovedet ikke virker. Men bager faget var ikke mig, det var ikke det, jeg ville.
Efter megen søgen, forsøgte jeg at uddanne mig som pædagog. Her kom jeg rigtig på prøve, nogen gange gemte jeg mig bag medstuderende når vi skulle lave noget skriftligt men det blev jo ikke mine ord, der blev skrevet ned, den der skriver formuleringen har magten. Når jeg forsøgte selv, blev det mange timers slid, men jeg mindes også denne tid som mest positiv for mig, for der var en vis respekt om mig, og jeg forsøgte at gøre noget for mig selv.
Nu arbejder jeg med handicappede mennesker, på en Bo-institution, man kan sige, at jeg ikke har gjort livet lettere for mig selv, for der er en del skriftligt arbejde der følger med, så jeg bliver stadig mindet om min ordblindhed.
Jeg er et af de mennesker, som har skjult mine indre følelser og forsøgt at behage andre for så var jeg nok mere elsket og havde lettere ved at blive accepteret. Jeg har altid søgt accept og anerkendelse, men har dukket hovedet over for andre, de var jo nok klogere, for jeg var jo ordblind.
Jeg havde glemt alt det andet som jeg er god til og kunne kun få øje på midt handicap, som min psykolog spurgte mig om,” hvad er det som du selv synes der kendetegner dig ”, jeg svarede
rdblind, jeg kunne ikke se skoven for bare træer.
Hvorfor skriver jeg alt dette?
For at få andre ordblinde i dialog, hjælp til selvhjælp, hvis der er en, som jeg kan hjælpe, eller forældre til børn som er ordblinde for at gøre dem opmærksomme på, at der sker noget med en, når man skal kæmpe med et handikap på det psykiske og sociale område.
Hilsen Peter frederiksen Website http://www.peterskunst.dk
Hej Peter
Jeg kan godt genkende det, med at man definere sig selv som ordblind. Men det gør jo også tit en forskæld, når man ikke kan læse og stave så godt. Det er ikke fordi jeg har massive læse/staveproblemer, heldigvis da. Men jeg kan mærke at hvis jeg er træt eller stresset, så bliver min stavning markant dårligere. Jeg kan også genkende problemet med at blive dårliger, hvis jeg ikke daglig træner det at stave.
Jeg synes det er flot, du har valgt det job du har. Jeg tror også at du ville blive minde om dit handicap, selvom du ikke havde et “skrive” job. Men det er da klart det bliver mere tydeligt, når man daglig skal skrive rapporter. Men klem på og overvej om du måske skulle have et skriveprogram til ordblinde? Det kunne måske lette hverdagen lidt.
Selv er jeg konstant på udkik efter nye måder at lette min egen hverdag. Jeg kender flere ordblinde som ikke vil bruge hjælpemidler fordi de er bange for at være anderledes. Jeg har altid lyst til at sige til dem “Sorry Men du ER anderledes”
jeg synes det er dumt ikke at bruge de hjælpemidler, der er derude. Tænk hvis den lam person nægtede at bruge kørestol, fordi han var bange for at se anderledes ud. Så ville han godt nok få et trist og indelukket liv. Nå nok moralprædken herfra
Tak for dit indlæg det er godt at hører fra andre ligesindede derude i den store verden.
Hej Lone
Jeg kom lige forbi din side igen, og jeg kan se du har reflekteret over min artikel, men i mine øjne har du misforstået artiklens indhold. Det er sikkert min skyld, da jeg let kan blive teknisk.
Du skriver at det ville være en besværlig teknik, fordi du så skal gøre det med alle ord i verden. Dertil vil jeg gerne tilføje at du naturligvis ikke skal gøre det bevidst. Det er mit bud at du ikke kunne cykle første gang du satte dig i sadlen, men nu behøver du slet ikke spekulere over det længere.
Jeg kan bekræfte at metoden virker, idet jeg selv er begyndt at bruge den (ubevidst) når jeg skal huske passwords. Her er tale om mindst 8 tegn med tilfældige bogstaver og tal, og det gør en forskel om det er store eller små bogstaver.
Hvis du gerne vil kunne gætte hvordan ord skal staves, så er det min pointe at du IKKE skal gætte ud fra lyden. Det er en luksus du kan bruge, når du er i stand til at visualisere ordet. Strategien vil derefter være: Lyt til et ord du ikke kender -> Hvilket ord lyder det som -> Hvordan staves dette ord i de dele, der lyder magen til det nye ord.
Jeg har ikke nogen antagelse om at ordblindhed ikke eksiterer, folk er født med forskellige forudsætninger for at lære, men skolen har en forkert tilgang til det at stave, når de fokuserer på at lære ordblinde at stave ud fra lyden. Det er fysisk umuligt at stave korrekt alene ved at lytte.
Til Søren Andersen
Jeg må sige, at selvom du nu har forklaret din metode mere detalieret har jeg stadigt svært ved at se brugbarheden.
Det skyldes, at vi på dansk har forbløffende mange ord som nok lyder ens, men staves meget forskelligt.
Så at stave et nyt ord ud fra et allerede kendt ord det minder om er ikke altid så lige til.
Hilsner fra Lone
Hej Lone
Din kommentar siger alt:
“… Det skyldes, at vi på dansk har forbløffende mange ord som nok lyder ens, men staves meget forskelligt.”
Det er netop der metoden har sin styrke over at lytte sig til hvordan et ord staves. Når man har lært sig metoden med at skabe og aflæse visuelle billeder af de ord man skal stave, så bliver det meget nemmere at stave alle ord.
Med venlig hilsen
Søren Andersen
Jeg husker tydeligt da jeg var en lille dreng og med mor inde for at bestille en rejse. Jeg havde hørt at selskabet vi skulle flyve med hed det samme som når man bliver bedt om at putte mad i munden (bydeformen af at spise; “spis”). Da vi står hos bureauet i lufthavnen kigger jeg ned og der står “SPIES” på det tæppe, der ligger på gulvet. Jeg spørger min mor om det er sådan man staver til det, når det handler om at spise, og hun forklarede mig hvordan nogle ord lyder ens men staves forskelligt.
Den dag i dag kan jeg stadig se for mig hvordan det gulvtæppe så ud, og deraf ved jeg hvordan rejseselskabets navn staves, på trods af at man ikke umiddelbart kan lytte sig til det.
Ifølge metoden som jeg fremlægger, er det jo klart lettest at stave et ord man har set før, men hvis man har set ord, som har elementer der lyder magen til det ord man ikke har set før, så kan man give et kvalificeret bud. Jeg hørte fornyligt i en quiz på TV at en person skulle sige om “professor” staves med ét eller to s’er. Deltageren gav som begrundelse at hun vidste at “fessor” var med to s’er og derfor måtte det også gælde for “professor”.
Jeg kan i høj grad anbefale bogen “Dynamic Learning” af Robert B. Dilts og Todd A. Epstein. Den er godt nok både tyk og engelsk, men det er en rigtig god bog om læring (heriblandt det at læse og stave). De to forfattere har haft stor succes med metoderne, og bogen indeholder da også en opsummering af det videnskabelige forsøg der er gjort med den metode jeg fremlægger her.
Hov, min “Med venlig hilsen” kom til at snige sig ind midt i teksten, den skulle selvfølgelig have stået i bunden.
Jeg synes, stadigt ikke dine eksempler har overbevist mig. Jeg har tænkt meget over metoden og har opdaget, at jeg nok også ubevist bruger den. Men jeg staver ikke bedre af den grund.
Jeg løber alt for ofte ind i muren lyder ens, men staves forskelligt, meget forskelligt.
Så er et kvalificeret bud ofte ikke godt nok, fordi det ikke er det rigtige bud.
Jeg har også bemærket at en metode der virker godt for nogle, ikke nødvendigvis er særligt brugbare for andre. Det handler om hvilken læse/stavevanskeligheder man har og hvor store de er.
Hej Lone
Nu skal jeg jo ikke kunne sige om du skriver dine indlæg i Word og derefter kopierer dem ind på bloggen, men umiddelbart synes jeg at du staver rigtig godt.
Du nævner at du ofte løber ind i en mur med “lyder ens staves forskelligt”. Er det fordi du skal stave en masse ord du aldrig før har set? For umiddelbart er det jo ikke lydene, men de objekter som lydene refererer til, der staves på en bestemt måde.
Som i mit tidligere eksempel, så lyder “Spies” og “spis” måske ens, men den ene er en handling hvor mad skal i munden, mens den anden er et rejseselskab. Før man kan stave et ord, må man vide hvilken betydning ordet har. Når man kan genkalde sig et billede af genstanden kan man også træne sig til at genkalde stavelsen sammen med genstanden. Navne er også besværlige i den henseende, er det Jakob eller Jacob? Er det Filip, Fillip, Philip eller Phillip? Det er umuligt at lytte sig frem til, man må knytte stavemåden op på den person, der har navnet.
Jeg er helt enig med dig i at der er nogen metoder, der virker godt for nogle og ikke for andre. NLP kan godt give et indtryk af, at der findes en bedste måde at gøre alt på, men Richard Bandler, der er medskaber af NLP understreger at det handler om at undersøge hvordan de der er gode til noget gør tingene, prøve det af på sig selv, og beholde det hvis det virker.
Jeg kan rigtig godt lide analogien til det at lære at cykle. Det var slet ikke særlig let sådan som jeg husker det, og børn kan da også let blive frustrerede når de skal lære det. Inden man kan forkaste en metode er man også nødt til at være sikker på at man har testet den så godt, at man ved hvorfor den ikke virker.
For nylig hørte jeg en far tale om at børnene i skolen var begyndt at lære om ord som helheder i stedet for at der fokuseres så meget på delelementerne (de enkelte bogstaver), så det lader til at skolerne er begyndt at tage skridt i den rigtige retning.
Med venlig hilsen
Søren Andersen
Respekt herfra – Det giver lige en lidt dybere forståelse synes jeg
« You go Girl! Næste indlæg
Bliv bedre til at læse med en hund! »
Respekt! Det minder mig om at jeg i gymnasiet havde en ordblind lærer – sometider stavede han lidt sjovt på tavlen, men det ændrede ikke ved at vi alle var dybt imponerede over at han havde gennemført et universitetsstudie trods hans “handicap”.